Som praktiserende læge spiller du en central rolle, når personer bliver sygemeldt og deres tilknytning til arbejdsmarkedet skal afklares. Du er med til at afklare muligheder og begrænsninger i forhold til lidelsen samt skånebehovene og udviklingsmuligheder. Men hvad er kravene og mulighederne i lovgivningen? Hvad er ”patientens tarv” egentlig i en sygemeldingssituation? Og hvordan arbejder alle parter – både patient, arbejdsplads og du som læge i retning mod det samme mål?
Vi vil på dette 2-timers møde bla. komme ind på mulighedserklæringens muligheder og begrænsninger, deltidssygemeldinger og frigørelse fra problemfyldte arbejdspladser, men der vil også være mulighed for at diskutere og få sparring på egne oplevede cases.
Det er et gratis tilbud for gruppen.
Underviser: seniorkonsulent Birgitte Poulsen, Virksomhedsnetværket Cabi – bedre arbejde til flere